Om ATD (Anti Tremor Device)

ATD, som står for Anti Tremor Device (Antiryste apparat), bliver også kaldt for ”rystearmbånd”. Det gør det, fordi det modvirker rystelserne hos bl.a. Parkinsonpatienter og rystesygepatienter ved – ganske simpelt – at ryste tilbage. Det lyder måske lidt for simpelt og for godt til at være sandt – men det er heldigvis sandt: ATD har allerede forbedret manges liv og gjort deres hverdag nemmere.

I det følgende kan du læse mere om hvordan rystearmbånden virker, hvilke effekter du kan forvente, hvordan du bruger ATD’en og hvordan den blev udviklet.

Hvad er en ATD / et rystearmbånd?

ATD’en er designet som et armbåndsur. Dvs. at selve apparatet er en lille, sort, flad skive, som påsættes håndleddet med en rem. På ATD’en er installeret 7 programmer. Hvert program er en unik kombination af vibrationer/rystelser, som rystearmbånden overfører til din krop via dit håndled.

Sådan modvirker ATD’en rystelserne

I kroppens nervebaner sendes signaler frem og tilbage til hjernen gennem et center kaldet thalamus, som har betydning for kontrol af bevægelse og intellektuelle funktioner. Thalamus sender både signaler ud til kroppen, som påvirker hvordan den skal bevæge sig, og modtager signaler om bevægelser fra kroppen.

Man kan sammenligne thalamus med et diskotek med en dobbeltdør og to dørmænd, der hhv. vogter hvem der skal ind, og hvem der skal ud. Når man lider af Parkinson sygdom eller essentiel tremor, lukker den ene dørmand signaler ud til kroppen, som gør, at den begynder at ryste.

Når man har ATD’en på og i brug, føres vibrationerne, den laver, fra håndleddet gennem nervebanerne til diskotekets dør – altså thalamus.

Signalerne, som kroppen modtager fra rystearmbåndet, er ukendte for dørmændene (altså hjernen). Disse ukendte signaler reagerer dørmændene på ved at lukke begge dørene for rystesignaler – hvilket resulterer i, at ens rystelser nedsættes eller helt forsvinder.  

Efter noget tid konstaterer hjernen dog at vibrationssignalerne er ufarlige, og dørmændene åbner dørene igen, og rystelserne kommer tilbage. Det er derfor, at ATD’en skifter mellem 7 forskellige vibrations- / rysteprogrammer. For når rystearmbåndet skifter mønster, og dermed sender nye signaler op til thalamus, lukker dørmændene igen dørene, så rystelserne stopper. Denne proces gentager sig for hvert program / hvert skift.

Man kan godt vende tilbage til et tidligere vibrationsmønster efter noget tid og starte forfra på programcyklussen uden effekten nedsættes. Hvilket selvfølgelig er præcis, hvad ATD’en / rystearmbåndet gør helt automatisk.

Hvilke effekter kan du forvente ved brug af ATD?

Præcis hvilke antiryste-effekter du vil opleve ved brug af ATD er svært at sige. For effekten er forskellig fra person til person.

Hvilke vibrationsmønstre, der giver den bedste antiryste-effekt, er meget individuelt. Nogle vibrationsmønstre stopper rysten helt hos nogle, mens de ingen effekt har hos andre.

Derfor kan man udvælge to eller flere mønstre, som virker godt for én, og så programmere ATD til kun at køre dem.

Mange brugere oplever desuden en ”fantom-effekt”, hvor antiryste-effekten forbliver et stykke tid efter de har slukket for rystearmbåndet.

Sådan bruger du ATD

Netop fordi ATD bruges af folk med nedsat mobilitet, har vi gjort den super nem at betjene. For at komme i gang, skal du blot:

  • Du tager ATD på, ligesom du ville sætte et armbåndsur på armen (det er uden betydning om du sætter det på højre eller venstre håndled).
  • Spænd remmen så hårdt, som du kan holde ud. ATD virker bedre, des større kontakten mellem ATD-skiven og huden er. ATD er udstyret med en velcrorem, som er let at arbejde med for folk med nedsat mobilitet.
  • Tryk på (ON/OFF) knappen – så begynder ATD at vibrere, og du behøver ikke gøre mere.

Har du problemer med at falde i søvn om aftenen, kan du desuden bruge den smarte snoozefunktion. Her trykket du blot på den anden knap på skiven, så er funktionen slået til. Som standard vil den køre i en halv time, hvorefter den automatisk slukkes.

Du kan læse en mere detaljeret, teknisk vejledning i vores manual, som du finder på denne side.

Sådan omprogrammerer du dit rystearmbånd

Man omprogrammerer ATD vha. at det medfølgende computerprogram. Programmet er sat super simpelt op, så alle kan være med. Vha. programmer kan du justere følgende:

  • Hvilke af de 7 programmer, ATD skal køre.
  • Frekvens for hvert program (her findes 3 niveauer for hvert program).
  • Vibrationernes styrke for hvert program (her findes 3 niveauer for hvert program).
  • Lysdiodens lysintensitet (altså hvor kraftigt den lyser).
  • Hvor lang tid snoozefunktionen skal være aktiv.

Programmet ligger altid til download på denne side, hvor du også finder manualen med guide til både rystearmbånd og program. Her vil der også blive lagt nye versioner op, hvis vi opdaterer programmet.

Historien bag udviklingen af ATD

Bag dette banebrydende produkt ligger grundig research, samtaler læger inden for feltet samt udførlige tests. I det følgende kan du læse lidt af historien om hvordan ingeniør Finn Rasmussen, som er manden bag ATD’en, og som selv har Parkinson, kom fra idé til ATD.

Finn gik i gang med at udvikle ATD, fordi han gerne ville udvikle et antiryste-produkt, som kunne afhjælpe rystelser – uden medicin eller operationer.

Efter lang tids research og samtaler med læger, konkluderede Finn at en mekanisk udefrakommende bevægelse kunne fjerne eller kraftigt minimere rystelserne, og give patienterne en bedre hverdag. 

Efter udførlige brugertests lancerede Finn ATD i det design, du kan finde i webshoppen her på siden.

Siden har han gjort meget ud af at sælge ATD udenom større butikker og kæder, idet han ønsker at holde prisen så langt nede, som det er muligt.

ATD er udviklet og produceret i samarbejde med Ingeniør Torben Juhl, Par Scientific A/S.